Kortkulturens hurtige popularitet blandt folkeskoleelever og gymnasieelever skyldes to hovedfaktorer: For det første tilfredsstiller den børns nysgerrighed og lyst til at udforske nye ting; for det andet besidder den unikke sociale egenskaber. Kort fungerer som et medie til at komme ind i cirkler med fælles interesse, hvilket giver børn mulighed for at opleve sjov og en følelse af præstation, mens de pakker ud og samler kort. Desuden sætter de dem i stand til at opbygge dybe venskaber gennem kommunikation og deling med andre børn. Derfor er mærkevarehandelskort blevet "sociale artefakter" i børns hænder, hvilket giver dem en følelse af tilhørsforhold og identitet i deres sociale cirkler.
Samlekorts design og salgsmetoder har i sagens natur vanedannende egenskaber. De kombinerer æstetiske og konkurrencedygtige funktioner og er kategoriseret i forskellige niveauer baseret på sjældenhed. Generelt gælder det, at jo sjældnere kortet er, jo højere er dets angrebskraft og jo mere udsøgt er dets kunst. Inden pakken åbnes, ved køber ikke, hvilke kort der er indeni, eller om der er sjældne kort. Hver udpakning er således som at begive sig ud på et ukendt eventyr; så længe man begiver sig ud på rejsen, er der en chance for at opnå skatte, selvom sandsynligheden er lille-sandsynligheden for at finde et ekstremt sjældent skjult kort er så lav som 0,05 %-hvilket kun tjener til at fremhæve ejerens præstation.
